om os
ROLIGHED BY HUMANIA
…blev grundlagt i 1967 af møbelsnedker BennyRolighed. Han skabte med faglig stolthed og vision et fundament for bæredygtigt, funktionelt inventar, som sønnen Rudi Rolighed siden har videreført i hans ånd. I dag er firmaet ejet af sønnen Rudi Rolighed og Torben Nørgaard
Jensen.
Snedkeriets tidlige specialopgaver udviklede sig hurtigt til komplette inventarløsninger til skoler, daginstitutioner og specialinstitutioner mm. Udviklingen førte hurtigt til opbygning af et forhandlernetværk. En sund organisk vækst med fortsat fokus på gamle håndværkstraditioner, naturlige materialer og en forretningsmodel, der tager hånd om og forpligter sig i forhold til medarbejdere, miljø og kunder.
Livsnerven i ROLIGHED HUMANIA, og en fællespassion for generationerne, er funktion, fleksibilitet og kvalitet. Møbelvirksomheden er i dag kendt for sin særlige evne til at kunne opfylde alle krav til funktionalitet gennem specialløsninger. Den gennemgående årsag til ROLIGHED HUMANIAs succes, er evnen til at tilpasse sig kundens behov og specialdesigne møblerne hvor det er nødvendigt.

Showroom
Foruden vores kontorbygning, snedkeri og lagerbygning har vi vores showroom, hvori vi har en lille udstilling af vores egenproduceret inventar. I showroomet afholder vi kundemøder og kundeaftener, hvor vi inviterer på en lille rundvisning i virksomheden. Showroomet har i sin tid været stifter Benny Roligheds private bolig, men er i dag moderniseret med, loft til kip og nyt køkken produceret i virksomhedens eget snedkeri.


Dansk Møbelkontrol
Som medlem af Dansk Møbelkontrol lever Rolighed Humania op til de højeste håndværksmæssige standarder indenfor møbel- og køkkenproduktion. Vores produktionen lever op til “Tekniske Protokol” i henhold til Dansk Møbelkontrols standarder. Dette i relation til, krav til materialer, udførelse og færdige produkter.